Yanet giver dig en grundig guide til at lave hjemmeside i WordPress. Det kan hurtigt virke som et stort, svært og uoverskueligt projekt, men behøver ikke være det.
For selvom vores guide er lang og dækker de fleste aspekter, kan du relativ hurtigt få en pæn og velfungerende side med disse tips og anbefalinger.
Trin for trin WordPress guide
Inden du starter med installation af WordPress på din hjemmeside, så er det vigtigt at du har købt et domæne, samt et webhotel. Når du har gjort dette kan du nemt følge denne guide som hjælper dig trin for trin med at oprette din nye WordPress hjemmeside.
1. INSTALLATION
Som eksempel, så benytter vi Unoeuro som hosting, og deres ”One-Click-installation”.
1. Start med at logge ind på dit kontrolpanel med dit brugernavn og password, som du har fået i en mail efter registrering. I menuen er der et punkt hvor der står “1-Click” du skal trykke på. Du skal være på webhotellets “hoveddomæne” før det fremkommer i menuen.
Bemærk at domænenavnet eventuelt skal være opsat som tilknyttet domæne, før du kan vælge det i den dropdown der kommer.
2. Du kommer ind på en side, hvor du har mulighed for at vælge det ønskede domæne og opsætte de forskellige informationer for din WordPress installation. Noter dig specielt hvilket brugernavn og password du vælger, da det er dit login fremadrettet.
3. Du er nu klar til at installere WordPress og så går der blot et øjeblik, før det er opsat på din hjemmeside. Det sker helt automatisk, men der kan godt gå nogle timer, hvis du lige har købt domænet, da DNS-indstillingerne skal have tid til at følge med og blive opdaterede.
Log nu ind på din hjemmeside via domaene.dk/wp-login.php og så er du i gang.
I denne videoguide kan du se visuelt, hvordan du installerer WordPress, via Unoeuro og deres 1-click installation:
På udkig efter den bedste hosting? Sammenlign webhoteller hos Yanet.
2. DESIGN
Når WordPress er installeret på dit domæne, så er det tid til at vælge et tema, som vil fungere som en skabelon for hele din hjemmeside. Her kan du ofte vælge mellem gratis temaer som WordPress har stillet til rådighed, eller du kan betale dig til mere unikke temaer, som du kan finde på f.eks. Elegant Themes eller ThemeForest.
For at finde et tema, så start med at logge ind på din hjemmeside med dit brugernavn og password, og vælg derefter ”Udseende” i venstre side af dit kontrolpanel. Vælg derefter ”Temaer” og vælg et du kan lide. Hvis du gerne vil have at din hjemmeside skal tilpasses automatisk til mobilen også, så vælg et tema der er ”responsive”. Når temaet er fundet, så skal du blot klikke på ”Installér” og dernæst ”Aktivér”.
Særligt designet af hjemmesiden er krævende og noget der kræver know-how og erfaring. De fleste kan lære at installere og opsætte hovedelene på siden, men designets layout og udtryk, vil for mange kræve professionel hjælp. Specielt hvis det er til en seriøs virksomhed, hvor du ønsker succes med din hjemmeside.
Har du brug for et professionelt og brugervenligt design til hjemmesiden, bør du derfor overveje at få hjælp af et webbureau. Du kan få designet din WordPress hjemmeside hos Netnormer, der er både optimeret og bygget til at konvertere besøgende til kunder. Ekspertise og erfaring vil altid kunne give sitet det sidste løft.
3. OPSÆTNING
Når du har fundet dig et tema og installeret det, så er det tid til at sætte resten af din hjemmeside op; sider, menuer mm. Selve menupunkterne på hjemmesiden kommer automatisk ind, efterhånden som du opretter forskellige sider og hvis du f.eks. opretter nogle specielle menuer, så har du mulighed for selv at bestemme rækkefølgen. Derudover kan du også lave dropdown-menuer, og alt dette kan gøres under ”Udseende” og derefter ”Menuer”.
På denne side kan du også vælge hvilke sider du vil have med i din menu, og gemme den bagefter. Sørg for at du giver både sider og menuer nogle relevante navne, så dine besøgende nemt kan finde rundt på hjemmesiden.
Du har også mulighed for at indsætte widgets på din hjemmeside, som er noget der placeres på sidebjælken af din website eller i bunden, hvad du nu end foretrækker. Her kan du f.eks. vælge at fremhæve de nyeste indlæg på dit website, lave en box med tekst du ønsker på din hjemmeside (kontaktinformation) mm. For at vælge og tilføje widgets, skal du vælge ”Udseende” i den venstre menu og dernæst ”Widgets”. I højre side kan du nu se alle dine nuværende widgets, og du hvis du vil rykke om på dem, så trykker du bare på dem, trækker i dem, og placerer dem hvor du ønsker.
4. INDHOLD
Nu kan du komme i gang med at skrive indhold til din hjemmeside, og her starter du ud med at gå ind i ”Indlæg” og derefter ”Tilføj nyt”. Når du laver nye indlæg på din hjemmeside, så vil du altid kunne se dem alle under ”Indlæg”, hvor de nyeste indlæg altid vil ligge øverst på listen.
Når du opretter et nyt indlæg, så kan du også tilføje billeder, videoer mm., alt efter hvad du nu vil. Du kan også placere dine indlæg efter specielle kategorier, og det gør du i højre side, når du er ved at oprette et nyt indlæg. Her står ”Tilføj ny kategori”.
Hvis du allerede har oprettet kategorier, så laver du blot et flueben i den kategori, som du ønsker dit indlæg skal være i. Sørg altid for at lave gode og relevante indlæg til din hjemmeside, så dine besøgende har noget indhold de gider at læse, og som måske endda er spændende for dem. På den måde øger du chancen for, at de vil besøge din hjemmeside igen.
5. PLUGINS
Plugins tilføjer nye funktioner til din hjemmeside, og her kan du finde et utal af plugins til forskellige formål. For at installere et plugin går du til ”Plugins” i menuen til venstre, og derefter kan du se en liste over de eksisterende plugins på hjemmesiden. Øverst ved overskriften kan du vælge ”Tilføj nyt”, hvor du så bliver sent videre til en side, hvor du kan søge efter forskellige plugins. Når du har fundet, så er det blot at trykke ”Installér nu” og derefter aktivere det.
Hvis du har brug for flere gode råd og tips, til det at lave og opbygge siden, findes der flere gode guides på nettet. Til sidst i denne artikel vil vi komme ind på SEO optimeringen og 3 plugins, som du bør installere på din hjemmeside.
6. OPTIMERING
Det er vigtigt at have din hjemmeside ordentlig optimeret, da du på den måde har den bedst mulige forudsætning for, at andre kan finde din hjemmeside, og du dermed får flere besøg. Her er et par råd til, hvordan du kan starte ud:
1. Relevante og fangende overskrifter
Sørg for at dine indlæg har en relevant og fangende overskrift, så søgemaskinerne hurtigt kan se hvad det handler om. Du kan bl.a. downloade et plugin som hjælper med dette, som jeg vil komme ind på senere. Dette plugin giver dig mulighed for at lave en speciel overskrift til hvert indlæg du laver, og som dermed gør det nemmere at rangere i søgeresultaterne. Dertil kan du også tilføje en beskrivelse, og lav den gerne fængende og relevant også, så folk får lyst til at klikke sig ind.
2. Sidetitel og metabeskrivelse
Når nogen søger på noget i Google, så kommer der ofte en hjemmeside frem med navn og en lille beskrivelse dertil, hvor der som regel står noget om hvad tiden omhandler. Dette kaldes en sidetitel og metabeskrivelse, og det kan du nemt selv tilføje til dit website. Sørg for at gøre det så præcist og relevant som muligt, så man nemt kan se hvad din side hedder og hvad den omhandler. Hertil kan du også bruge det omtalte plugin, som jeg vil komme nærmere ind på.
3. URL optimering
Sørg for at optimere alle dine URL’er på din hjemmeside, og gerne sådan at de beskriver hvad den pågældende side omhandler. Her kan du også inkludere søgeord, hvis det altså falder naturligt ind.
Separer dine ord med bindestreg, som f.eks. brugte-cykler-til-salg og ikke brugtecyklertilsalg eller brugte_cykler_til_salg. En ordentlig URL struktur hjælper søgemaskinerne samt dine besøgende med, at finde rundt på din hjemmeside med lethed.
I WordPress er strukturen som standard sat til formattet mitdomaene.dk/?p=125 og du bør derfor gå ind under Indstillinger > Permanente Links, for at ændre det til “Navn på indlæg”. Det vil give en lang pænere URL struktur.
4. Billedoptimering
Når det kommer til optimering af billeder, så gør WordPress det muligt ved, at du kan tilføje en alt-tekst. Alt-teksten er lavet for at Google nemt kan læse hvad dine billeder forestiller, da den ikke kan se det visuelt. Udover at tilføje denne tekst til dine billeder, så er det også en god idé at tilføje et ordentligt filnavn, så dit billede ikke bare hedder en masse tal og bogstaver. Sørg for at navnet siger noget om billedet og hvad det forestiller. Sørg også altid for, at dine billeder er af god kvalitet, så andre har glæde af dem.
5. Naturligt og velformuleret sprog
Når du opretter nye indlæg på din hjemmeside, så sørg for at der indgå specifikke søgeord i de forskellige indlæg, alt efter hvad du gerne vil rangere på. Find ud af hvilke ord der har betydning for indlægget, og sats på at nævne dem (naturligt!) ca. 2 til 3 gange per 100 ord du skriver. Google vil dermed nemt kunne gennemskue hvad indlægget omhandler.
6. Interne links
Når du har fået nogle indlæg op på din hjemmeside, så er det en god idé at linke internt mellem dem. Link gerne til sider på din hjemmeside, som har relation til det indlæg du skriver. På den måde falder det også naturligt, og det er vigtigt for Google. Det gør det også nemmere for søgemaskiner at crawle din side, og dermed identificere hvad dit indhold omhandler.
3 plugins du bør installere
- Yoast SEO. Dette er det plugin som jeg har omtalt tidligere i denne artikel. Det er et musthave når det kommer til Yoast SEO, og er et af de allerbedste og mest anerkendte plugins til SEO. Her kan du finde en masse relevante funktioner, som hjælper din hjemmeside med at blive SEO optimeret, og under “titler og meta” kan du rette din hjemmesides titel og beskrivelse, som jeg tidligere har nævnt.
- Broken Link Checker. Hvis du synes at døde links lyder harmløst, så tænk igen. Døde links er ikke godt for din hjemmeside, og derfor er det noget du skal have styr på, og rette hurtigt til hvis de skulle opstå. Med Broken Link Checker kan du nemt og overskueligt se hvis du har døde links på din hjemmeside, og du kan endda få en besked på din mail, når det sker. Derefter kan du enten fjerne eller rette det døde links, og så er der igen styr på situationen.
- BackUpWordpress. Du er sikkert allerede bekendt med vigtigheden i, at backe sin hjemmeside op engang imellem. Dette plugin gør det nemt for dig, og du kan nemt restore en installation, hvis der måtte opstå problemer. Du kan også sætte den til at backe dine data op flere gange om ugen, én gang om ugen eller bare en gang om måneden.