Analysefirmaet Ovum har lavet en analyse af bredbånds-situationen i 30 lande, og den giver et konkret bud på, hvor hurtigt dit bredbånd skal være, for at du kan blive tilfreds.

Behovet for hurtigere bredbånd er stigende, og pt. er behovet på mindst 10 Mbps, for de fleste internetbrugere.

Danmark er dog ikke med i undersøgelsen, men Sverige er, og har endda en førsteplads. Mht. konklusionen af denne rapport, så skriver Ovum selv, at den bedste brugeroplevelse har tre nøglefaktorer; et stabilt og pålideligt netværk, som sørger for at levere indhold på mindre end tre sekunder, en downloadhastighed på mindst 10 Mbps og god kundeservice, som kan løse forbrugernes problemer ved første kontakt.

Rapporten består både af hastighedstallene fra de 30 lande, og en forbrugerundersøgelse. Her er der blevet spurgt om, hvad der skaber en god oplevelse, når det kommer til bredbånd, og det er her at kundeservice som nøglefaktor kommer ind i billedet.

Hastigheden er stigende år for år

De 10 Mbps som minimumsbehov er baseret på, at der både skal kunne leveres forskellige former for internettjenester og applikationer- og video i SD-kvalitet. Ovum mener ikke selv, at de 10 Mbps vil være tilstrækkeligt i fremtiden, da internettets indhold er i konstant forandring, og dermed vil blive mere krævende.

Analysen viser også, at 50 % af forbrugere med en forbindelse på under 10 Mbps, har en dårlig oplevelse, når det kommer til video-applikationer. Video bliver mere og mere udbredt end førhen, og filmtjenester som Netflix bliver ofte anvendt på daglig basis. Videooplevelsen bliver derfor en central del af bredbåndsoplevelsen, ifølge rapporten.

Teknologien udvikles konstant

Teknologien er i konstant udvikling, og mere vil have mere. Preben Mogensen, som er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet estimerer, at bredbåndshastigheden vil stige 25 til 30 % for hvert år, da den skal følge med udviklingen.

Bl.a. opløsninger på smartphones og tv bliver bedre for hver generation, og derfor vil man også ende med at have videoer i en højere opløsning, hvilket vil betyde den højere datarate. Det samme med kameraet i smartphones, som også får flere megapixel, så hvis man vil uploade eller downloade billeder vil det også begynde at tage længere tid, hvis forbindelsen ikke er tilstrækkelig hurtig.

Det er ikke kun downloadhastigheden som det handler om, men også uploadhastigheden, som er afgørende for en god brugeroplevelse. Professor, Preben Mogensen mener, at der stadig er plads til forbedringer på dette område i Danmark.

Hvis du ikke er helt tilfreds med din bredbåndshastighed, kan du sammenligne udbyderne med hinanden flere steder. Gå til vores oversigt med bredbånds udbydere i Danmark, hvor vi viser alle de førende og mest prisvenlige løsninger på markedet.